Nyt tilbud på Tappernøje & Guldborgsund Dagskoler
til børn med skolevægring

Velkommen til Guldborgsund Dagskole

– et behandlings- og specialundervisningstilbud for børn og unge i 0.–10. klasse

Guldborgsund Dagskole er et dagtilbud for elever, som har brug for mere end den almindelige skolegang kan tilbyde. Vores elever har ofte sociale, emotionelle eller psykiske vanskeligheder – fx opmærksomhedsforstyrrelser, tilknytningsvanskeligheder, skolevægring eller psykiatriske diagnoser som ADHD og ASF. Nogle har oplevet omsorgssvigt eller svære livsomstændigheder, og mange har mistet troen på egne evner og lysten til at lære.

Hos os møder eleverne en tryg, struktureret og anerkendende skolehverdag, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns behov, ressourcer og udviklingsmuligheder. Vi ved, at læring først bliver muligt, når man føler sig set, tryg og forstået – og netop derfor er vores pædagogiske fundament bygget på den neuroaffektive udviklingspædagogik.

Vi arbejder systematisk med at støtte elevernes udvikling på tre niveauer:
– det autonome plan: hvor vi hjælper med at regulere energi og sanseindtryk
– det limbiske plan: hvor vi styrker relationer, følelsesmæssig afstemning og tilknytning
– det præfrontale plan: hvor vi træner impulskontrol, planlægning og evnen til refleksion og ansvar.

Undervisningen følger folkeskoleloven og den fulde fagrække, og den tilpasses den enkelte elevs niveau og dagsform. Eleverne undervises i små hold (typisk 3–6 elever), med høj voksentæthed og tæt relationsarbejde, og vi tilbyder også 1:1 undervisning ved behov. Alle har adgang til støtteforanstaltninger og kompenserende hjælpemidler, og undervisningen foregår i tydelige strukturer og genkendelige rammer.

Derudover tilbyder vi:

• Specialpædagogisk massage og sansemotorisk træning

• Skolevægringsforløb (Koblingen). Læs mere på www.koblingen.dk

• Familieguidning og tæt samarbejde med hjemmet og kommune

• Forplejning og befordring (ekstra tilkøb) som en integreret del af tilbuddet

Hos os er eleven ikke bare én blandt mange – her bliver man mødt som den, man er, og vi arbejder målrettet for, at hver enkelt elev får styrket sine faglige, sociale og personlige kompetencer, så de kan vende tilbage til almenskolen, gå videre i uddannelse – eller i det hele taget få mod på livet.

Guldborgsund Dagskole – fordi man skal være, for at kunne lære.

Nyheder

Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger

Kontakt

Har du spørgsmål eller kommentarer? Benyt dig af email-adressen eller telefonnummeret her på siden, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Guldborgsund Dagskole

Skoleleder Sune Havlykke
Tlf.: (+45) 61 63 23 59
Email: sh@guldborgsund-dagskole.dk

CVR nr.: 31910064